Spring til indhold

Rømø

Rømø Awten 2014 løb af stablen ….

P3154991

P3154993

Det blev igen en rigtig fornøjelig aften med mange festklædte folk fra øen, en pyntet sal med flotte forenings-faner og veldækkede borde, som frivillige fra foreningerne stod for. 

Havneby Kro leverede – som tidligere år – super lækker mad, serveret af Helle.

Vi havde igen besøg af en repræsentant fra D.G.I. Hun fortalte, at Rømø er et bemærkelsesværdigt sted, hvor foreningerne kan bryste sig med, at have formænd og bestyrelsesmedlemmer som er usædvanligt trofaste i deres virke. Derfor glædede det hende meget igen at kunne uddele 25 års jubilæums-mærket. Årets jubilar er Kent Petersen, formand for Rømø U.I.F., som fik overrakt jubilæumsnålen og blomster. 

Efter maden, kaffen og de hjemmebagte småkager blev vi underholdt med “Gæt og grimasser”, som Bettina Brandt havde forfattet de finurlige tekster til. Dysten blev dygtigt styret af konferencier Kirsten Rasmussen, leveret af de lokale kræfter: Hold 1: Hans Carl Gundesen, Bodil Thye og Ole Jensen. Hold 2: Jan Gravesen, Jan-Peter Hansen og Peter Petersen. Hold 2 vandt.

Derefter spillede det lokale orkester, Leif Band, op til dans. Leif Band består af Leif Mensel guitar og sang, Bodil Thye sang og percussion, Preben Thye Leadguitar og Kim Wittrup bas.

Vi glæder os allerede til næste år!     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *